LM 27
LM 27
Beskrivelse
Danskbygget LM27 Motorsejler med 36 års ejerskab – Årgang: 1977
LM 27 Motorsejleren kom på markedet i 1972 og var fra start en salgssucces blandt sejlere i hele europa.
Denne LM27 er en sand perle blandt danske kvalitetsbåde, og denne særlige båd er i en klasse for sig. Ejeren har haft båden i hele 36 år, og i 2008 blev motoren gennemgået og fuldt opdateret for næsten 30.000 kr. Alle regninger herpå, samt liste over opdateringer/udskiftninger haves. Motoren er en BMC 4-Cylinder motor, ferskvandskølet.
Båden står i en usædvanligt flot stand, især hvad angår træværket.
Der er ny kaleche til som endnu ikke er påmonteret. Kaleche der fremgår af billederne er den ”gamle”, som stadig står flot.
LM 27 modellen er virkelig godt indrettet. Båden har et stort cockpit, hvor man kan nyde sommeren. Du har masser af soveplads i stævnen. Samt opholdsareal med mulighed for to ekstra sovepladser, der er gode opbevaringsmuligheder. Båden har seperat toilet.
Af ekstra udstyr kan nævnes den nye kaleche, denne er endnu ikke monteret, men følger med båden. Der er også et effektivt oliefyr – perfekt til det nordiske klima. Der er ekkolod. Båden er udstyret som en af de meget få med bovpropel, der gør det nemt at manøvrere i små havne eller under blæsende forhold. Noget man som sejler lære, at sætte pris på når man besøger de mindre danske havne med snæver plads.
Ejeren har også en Ipad fuldtopdateret med navigationsløsninger, han altid har med som ”Back-up”. Denne medfølger også i handlen.
Alle sejl fremstår i meget god stand, der er yderligere for sejl med.
Ejeren har bekostet, at få installeret nyere toilet. Samt en converter fra 12V jævnstrøm til 220V vekselstrøm, hvilket gør det muligt at bruge fjernsyn ombord når man ligger for “svej”. Der er tv-antenne i masten. Yderligere er der strømudtag, så ønsker man wifi-ombord, så er det bare at isætte sin simkort router og så er man i gang.
Båden har hver vinter været opbevaret på land, hvilket har bidraget til dens gode vedligeholdelsesstand.
Denne båd er både smuk og autentisk, med løbende opdateringer der sikrer moderne komfort uden at gå på kompromis med bådens sjæl og kvalitet. Både hynder og træværk, samt gulve præsenteres i meget flot stand. Ejeren har altid haft beskyttelsestæpper på gulvene. Hvilket kan ses af video og billeder.
Der er gaskomfur, samt vask. Den nye ejer får altså en båd med god plads og alt det man behøver for at begive sig på længere sejlturer.
Ejeren har valgt at sælge båden for at prioritere andre ting i livet, og derfor har du nu muligheden for at overtage et skib, der er klar til nye eventyr. Derfor følger der med i handlen tovværk, fendere, næsten nye redningsveste, køkkenudstyr, bestik, tæpper, dyner, mikroovn m.m. Den nye ejer skal blot sætte sejlene og drage på nye eventyr.
Båden er bygget i glasfiber og fremstår ekstra flot, især med den nye kaleche monteret. Der er desuden en stævnstige, og som en ekstra bonus kan den nye ejer muligvis benytte bådens plads i det resterende sæsonen, da ejeren ikke lige skal have ny båd liggende der.
Dette er en sjælden mulighed for at erhverve en LM27 i så fantastisk stand, med et ejerskab på hele 36 år, hvilket er et vidnesbyrd om bådens pålidelighed og charme.
Der tages forbehold for tastefejl.